Min mor forventer det bedste af mig. Det gør hun stadigvæk den dag i dag. Det er faktisk noget af det, der holder mig på tæerne, det er noget jeg bruger som motivation. Min mor har en meget stor retfærdighedssans. Det tror jeg, jeg har arvet fra hende.

Tingene skal gøres ordentligt og være i orden, det samme gælder opdragelse, arbejde, og så videre. Min mor var den første i hendes familie der fik en studentereksamen. Hun var den eneste pige. Hun har knoklet hele livet. Hun tog en HD om aftenen, og har derved fået sig en rigtig flot karriere. Hun har været direktør for nogle af Danmarks største kursuscentre. Hun kom vitterligt fra ingenting og arbejdede sig op. Udover det, har hun som pensionist lært sig selv at handle med aktier, hvilket jeg synes er ret imponerende.

Hun har gjort det vanvittigt godt, sat sig grundigt ind i sagerne, handler selv med aktier, og har på den måde sikret sin pension. Så på mange måder er min mor et meget stort forbillede for mig. Det siger jeg også, selvom hun nogle gange giver mig grå hår i hovedet! Men lige meget hvad der vil ske, så vil jeg altid respektere hende.

Hun har givet mig værdier, som jeg tager med mig. Hun har lært mig om værdien af fællesskab og hårdt arbejde. Vi var mange søskende, så hvis vi ikke løftede i flok, faldt hele korthuset sammen. Sådan nogle ting som at have pligter, at rydde op og dække bord. Det er lidt noget andet, når man sidder 12 til bords hver aften, og ikke fire. Der skulle gøres en masse, og det var min mor der koordinerede det.

Derudover havde hun fra sin egen opvækst en idé om at være selvforsynende. Vi boede på landet med egen køkkenhave, og var mere eller mindre selvforsynende fra forår til sensommer, med alt fra frugt, salater, jordbær, bønner, ærter, ribs, blåbær, asparges, jordskokker, kartofler - hvad som helst. Men det betød jo også, at det var noget, der skulle passes. Det gjorde vi børn også. Det er først nu hvor jeg er blevet ældre, at jeg sætter pris på den arv.