Din kurv
Hvis der sidder nogle mødre derude...
... og kan mærke at overskudstanken er ved at være tom, har du så nogle gode råd til at få tanket op?

Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg tror det her med at have overskud, er en overvurderet ting. Som mor har man ingen anelse om hvad det er, der rammer én. Specielt ikke for mig, jeg var en rimelig gammel mor, jeg var 38 da jeg blev mor første gang, så jeg havde jo levet et liv med fokus på mig selv. Jeg kan huske at jeg sagde ting som “det at få børn er jo ikke en sygdom”. Det er det heller ikke, men da jeg fik barn, tænkte jeg alligevel: “hvad fanden har jeg brugt alt den tid til, før?”, fordi det er så all consuming og life changing at få børn.

Det er det bedste, man nogensinde har gjort, men man skal bare ikke tro at livet før og efter er det samme, på nogen måde. Det er det mest unikke og fantastiske, men jeg tror vi er ekstremt gode til at sætte et stort pres på os selv. Det var jeg i hvert fald i starten. Indtil jeg satte mig ned og sagde til mig selv, at prøv at høre her: Jeg bliver aldrig en perfekt mor. Jeg kan ligeså godt bare lægge penge til side til den psykolog, mine børn kommer til at gå til, når de bliver 18, fordi med det ikke-eksisterende erfaringsgrundlag jeg har, så kommer jeg til at fejle et eller andet sted! 

Det er lige meget hvor mange bøger du læser om børn, de er altid forskellige. Det er sjovt at tænke på, at vi går i skole, tager uddannelser og går i lære, vi forbereder os, går til eksamen og går ud og får et job, og lige pludselig har vi et erfaringsgrundlag. Men når vi får børn, skal vi forberede os på det på ni måneder.

Vi kan godt læse en masse bøger, men i bund og grund har vi et minimum af forberedelse på den vigtigste og mest skelsættende ting i vores liv, og vi aner ikke hvad der venter os. Du kan få det barn der sover længe, du kan få det barn der har kolik. Du kan få bulderbassen, du kan få den, der godt kan lide at sidde stille og roligt og lave perleplader - du aner det ikke! Så for mig handlede det om at gøre op med mig selv, at det kommer ikke til at blive perfekt. Allerede nu siger min datter “du er ikke en god mor”, eller “du er ikke min bedste ven”, fordi sådan er børn.

Jeg er faldet langt mere til ro i at vide, at på et eller andet tidspunkt, tager jeg mit barn i hånden, og så tager vi hen til en psykolog, eller hvad der nu kan være af tilbud, der kan hjælpe os på lige præcis det tidspunkt. Fordi jeg er langt fra en perfekt mor, men jeg gør det bedste jeg kan. Vi skal lige skal trække vejret, og sige prøv at høre her - vi er ikke perfekte. Der er noget, som er meget rigtigt, og som man hører rigtig tit, men som vi er rigtige dårlige til at tale om: Man kan ikke være noget for andre, hvis man ikke er noget for sig selv. Så hvis du bliver ved med at stå tidligt op og lave den perfekte morgenmad og den perfekte madpakke, med hjemmebagte boller og hele pivtøjet.

Hvis det ikke giver dig energi at gøre det, så lad være. Så spring over hvor gærdet er lavest. Hvis du ved, at du har brug for seks timers søvn for at fungere, men kun får tre, så bliver du nødt til at indrette dig efter at få de tre timer ekstra, ellers bliver du altså en sur kost! Så kan det godt være, at du kan være noget for dit barn, men så er du måske ikke er noget for dit parforhold. Én ting er i hvert fald sikker - du er ingenting for dig selv. Jeg siger ikke, at du skal være egoistisk og kun tilvælge dit barn og dit parforhold når det lige passer dig. Men man bliver nødt til at finde en balance i at prøve at være helt perfekt.

Jeg har en skøn mødregruppe, og i den her mødregruppe er vi 2-3 stykker, som ofte er de sidste der henter børn i børnehaven. I starten havde jeg det simpelthen så dårligt over det, lige indtil vi talte med hinanden og pædagogerne omkring det. Pædagogerne sagde nemlig, at det ikke er så slemt! For det første, får børnene pædagogernes opmærksomhed, og for det andet, er de jo sammen med hinanden. Så i stedet for at vi er nogle mødre der står og slår hinanden oven i hovedet med vores dårlige samvittighed, så smiler vi til hinanden og er glade når vi henter, fordi vi ved vores børn har hinanden. Nogle dage kan vi hente lidt tidligere, men generelt er det bare sådan det er.

Vi skal lade være med at stille så høje krav til os selv. Det, der er vigtigst, er at vi giver vores børn den kærlighed, de har fortjent.

| Morsdags gaveideer |

Har du nogle gode råd til de eksisterende / kommende mødre anno 2020? Hvis der er én ting, som de / I skulle gøre for, at superheltindedragten skulle holde lidt længere, hvad er det?

Jeg ville ønske jeg vidste hvad det kunne være. Så ville jeg skrive bøger, og højst sandsynligt tjene en formue! Det jeg selv prøver at gøre, er at give min datter en balance mellem god opdragelse, pli, selvværd og selvtillid. Jeg elsker, når min datter siger: “Hej, jeg hedder Ellinor, jeg er tre år gammel, og jeg er en superheltepige!” Hvis min datter gerne vil være en superheltepige, så er det min opgave at sørge for at hun føler sig som en superheltepige. Det er ikke min opgave at sige til hende at superhelte eksisterer på film, men ikke i virkeligheden. Det synes jeg også ville være forkert. Det er en af de ting, der er vigtige for mig.

Derudover vil jeg sige: bed om hjælp. Selvom vi er født i Danmark, hvor der er rettigheder, løn og uddannelse, er vi stadig bagud som kvinder på mange punkter. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så har vi brug for hjælp. Specielt de kvinder, som er enlige mødre. Det er virkelig et stort puslespil der skal gå op i forhold til karriere, børn, den daglige praktik og alt hvad der ellers kommer til. Derfor tror jeg man skal være påpasselige med at give råd, for det råd der passer til den ene, passer ikke til den anden. Men umiddelbart jeg vil sige, at der ikke er noget galt i at spørge om hjælp. Det har vi allesammen brug for. Om det så bare er hjælp i form af at bestille en pizza, i stedet for at stå med madlavning og oprydning selv.

Jeg har ikke været mor længe nok til at være et orakel, men jeg vil dog sige, at hvor skal vi dog huske at nyde at få de her børn! Jeg vil ikke sige, at jeg var et dårligt menneske før, det synes jeg absolut ikke jeg var, men jeg er virkelig blevet et bedre menneske af at få børn. Jeg er ikke nært så navlebeskuende, og de ting jeg kæmper for, er ting, der er værd at kæmpe for. Resten lægger jeg pænt på hylden. Det har jeg lært, af at få børn.

 

Om at være mor - med alt hvad det indebærer.
Cecilie Hother deler mor-livets udfordringer - og mange, mange goder.
Om tabet af sønnen Karl
Fælles for os alle er, at vi har ændret os
Jeg er langt fra færdig med sorgprocessen endnu. Men den tager nogle skridt i perioder. Jeg kan mærke at jeg er langt fra at være den samme, som jeg har været før. Lidt groft sagt har mit bullshit-filter ændret sig enormt meget.
Når hverdagen presser på
Det bliver vildere og vil fylde mere...

Der er ingen tvivl om, at vi lever i en præstationskultur. Der er heller ingen tvivl om at det kommer til at blive vildere og fylde mere, specielt fordi vi hele tiden får kastet i hovedet at “du kan hvad du vil” og “dine muligheder er uendelige”. 

Cecilie om forholdet til sin mor
Arven fra min mor

Hun har givet mig værdier, som jeg tager med mig. Hun har lært mig om værdien af fællesskab og hårdt arbejde. Vi var mange søskende, så hvis vi ikke løftede i flok, faldt hele korthuset sammen. Sådan nogle ting som at rydde op og dække bord. 

Vi vil være med til at hylde kvinderne i vores liv. Dem som er med til at skabe ro i kaosset. Når alt ramler og ser allermest uoverskueligt ud. Mødre, der får alting til at se legende let ud. Mødre, der kommer og ordner vasketøj, madlavning, børnepasning – så andre mødre har tid til ro og velvære til sig selv. Tid til at tanke op og få syet hullerne i Superheltinde-dragten.

 

Få leveret din bestilling direkte hos hende du har kær 

Uanset om du shopper online eller i en af vores butikker - Helt gratis! Online indtaster du blot en anden leveringsadresse når du betaler. I butikkerne pakker og sender vi gaven direkte ❤️